| |
| 18.04.10
Rul og lange arme. Lidt maveonde
i løbet af ugen og en pæn modvind, ja så hang jeg lidt i
bremsen på gårsdagen rotur, den blev kortet lidt af så
vi kunne ligge og lege lidt ved indløbet til havnen i
Brøndby, har efterhånden fået en god fornemmelse for rul
i bølger, har dog kun prøvet bølger op til ½ meter, men
de mange timer i svømmehal kan mærkes nu, har fået en
dejlig ro og en tro på at op, det skal jeg komme, en god
følelse i 4 grader vand, men der er lang vej til et rul
der virker under alle forhold, så jeg tager lige et par
timer i svømmehal med
BRKK igen i aften. |
|
Så lykkes det endelig at komme til den
afsluttende prøve, det hele startede med en weekend i
svømmehallen i april, derudover har jeg brugt 6
feriedage, så selv om
Brkk
har betalt kursus afgiften så er det rart at al den tid
man har brugt munder ud i en bestået havkajakinstruktør
2 eksamen.
|
|
Så er det sidste
pakket og pakket om, en varslet strejke på torsdag hos
Air Greenland har ændret mine rejseplaner, ingen 3 dages
camp ved indlandsisen i Kangerlussuaq, desværre, men i
morgen går turen direkte til Nuuk, hvor jeg skal være i
næsten 2 uger, hvor den står på kajak mindst en dag samt
rensdyr jagt, vandring og en masse ture i motorbåd,
inden det går med kystbåden til Sydgrønland hvor jeg har
3 dage inden flyet går hjemover efter næsten 3 uger. Det
er en gammel drøm som endelig går i opfyldelse.
|
|
En masse vitaminer og mineraler samt
7-8 gange akupunktur og mit immunforsvar er genopbygget
igen. Først i juni var jeg medturleder på en klubtur
rundt om Orø, hvor vi havde en super tur, billeder kan
ses her http://www.brkk.dk/webalbum/KlubturOrjuni2009/
. Weekenden efter var det meningen at Femø og
Fejø skulle rundes, men 10 - 13 sek./m fra vest var for
meget, så brormand og jeg tog en tur rundt om Orø i en
2er kajak, en speciel oplevelse, for de sædvanlige små
balancebevægelser har ingen virkning i sådan en
supertanker, 50 km. hvor de 40 km. var hårdt arbejde,
flere gange kunne vi ikke få den over 3 km./t pga.
kraftig modvind. Derefter 3 dage i kajak ved Kattinge
Værk med afslutning af EPP 1 havkajak instruktør og EPP
2 prøve, efter planen bliver jeg EPP 2 instruktør til
oktober. Sommerens tur går til Grønland, ikke i havkajak,
selv om der er sat en dag af til kajaktur i Nuuk.
|
|
Meningen med denne side var at her skulle
jeg skrive om de mange træningsture, forbedringer på
kajakken, indkøb og test af nyt og uundværlig udstyr til
langfart, alt sammen forberedelser til det Rød - hvide
bånd som jeg ville prøve her i 2009. Efter en fin
slutspurt i julen / nytåret 2008 hvor de 1600 km for
året blev nået, fik jeg en virus i starten af januar, og
den kæmper jeg stadig med eftervirkningerne fra, så
drømmen om det rød - hvide bånd bliver ikke
opfyldt i år. Div. lægeundersøgelser, blodprøver mm.
siger alt OK, lidt trist at man ikke føler det sådan,
prøver nu med alternative behandlingsformer.
Om forsøget skal gøres i 2010 vides ikke på nuværende
tidspunkt, den beslutning skal lige have lidt
betænkningstid.
|
|
En ufrivillig vandgang og
deraf forkølelse og et bøjet ror, som har været lappet
et utal af gange blev startskuddet til af få kajakken i
tørdok, heldigvis har klubben et opvarmet værksted. Jeg
startede med at save 3 cm af bagenden for at få plads
til det nye sealline ror, havde fyldt 2 komponent
epoxylim i hulrummet i sommers, et øje inde ved
fodpedalerne blev limet fast, så rorlinerne inde i
cockpittet er kommet ud til siden og ikke er i vejen ved
ud og indstigning, udskiftning af rorliner, nye
elastikker + div. snore, en polering og så har man en
næsten ny kajak.
|
|
Søndag aften med
brkk i svømmehallen,
fik helt godt styr på rul i venstre side samt trænet en
del andet teknik. Mandag var der aftenroning i klubben,
heldig med vejret, næsten ingen vind, skyfrit og
måneskin, jeg plejer altid at øve lidt teknik når jeg er
på vandet, men hvordan det lave støttetag mislykkes ved
jeg ikke, men i vandet kom jeg, heldigvis for min
stolthed virkede mit rul, men det kostede en pandelygte.
|
|
Er på udkik efter en
pagaj til kraftig vind, så det var en god dag til test,
havde lånt en Borealdesing Aloonaq i rød, lidt for kort
men fik alligevel en god fornemmelse af hvad den kunne.
Ved kraftig modvind over 10 sek/m var der en mærkbar
forskel, den var meget nemmere at trække igennem vandet
og vinden og kun med et fald på ca. ½ km/t, så på den
lange tur vil den være en klar gevinst. Vil nok lige
teste Delphina inden jeg køber min nye reserve/vindpagaj
pagaj.
Efter sidste weekend hvor jeg havde
dårlig mave, og en tur med kajakergometeret i løbet af
ugen var det rart at komme på vander igen, vi startede
da det blev lyst og fik en flot morgenstund, Lars havde
ikke så meget tid og vendte om ved Hundige mens jeg var
i Mosede havn og vende, 23 km blev det til. Den sidste
måneds tid er der ikke meget der er lykkes, så jeg
nød hver et padletag.
 
|
|
Så kom den tid på året hvor jeg går
over til weekend padling, sommertiden slutter og der er
standerstrygning i klubben, faktisk en rigtig hyggelig
dag med kanindåb, Anders fra Kajakhotellet kommer med
nye kajakker der kan testes og et udvalg af udstyr,
uddeling af vandrepokaler og spisning. Så en god
kombination af padling og hygge.
|
|
Efter 2 ugers ufrivillig pause var det
rar at komme på vandet igen, Stig, Andy og jeg fik 1½
times leg i bølgerne, en af de sjældne dage ved Brøndby
havn hvor vindretning og styrke gav gode rene bølger på
1 - 1½ meter. Fik trænet makkerredning da et rul ikke
lykkes, jeg var for ivrig, men fik sluttet af med 2 rul
i ½ meter bølge. Sådan en Cobold Origo er en fantastisk
langturskajak, men lidt tung at danse med når der skal
leges, men herlig aften.
|
|
Var på efterårs tur med Stig i
weekenden, start ved Kyndby værket og syd om Orø med en
overnatning på Kongsøre lejrplads. Flot vejr lørdag, sol
og rigelig med blæst, ankomst ved 16 tiden, slå telt op,
spise, og klokken er ved at være 19 og mørketid, lidt
for tidligt og gå i seng, laver bål, klokken bliver
næsten 22 inden det bliver sengetid. Stig har hørt
hjemmefra at det bliver lidt mere end de 10 sek/m der
var lovet søndag, udsætter ståop tiden til 8. Søndag
morgen blæser det en hel pelikan, op til 14-15 sek/m og mere
i stødene plus regnvejr, igen grund til at stå op. Er
ude at kikke på vejret i løbet af formiddagen, hvor vi
går en tur og ser området, flot. Vi bliver enige om at
vente til vinden løjer af, hvis en af os får problemer
derude, er vinden for stærk til at den anden kan trække
begge to, og så er næste stop et militært skydeområde
eller Hundested alt efter vindretning. Ved 1 tiden
mærker vi begge at vejret ændre sig og kommer samtidig
ud af vores telte, den er god nok vinden løjer af, inden
vi for pakket sammen og kommer i kajakkerne har vinden
næsten lagt sig og det er holdt op med at regne, vinden
kommer dog igen på de sidste 3-4 km og det lige i
ryggen, så der bliver lidt surf også. En tørdragt, varm
sovepose og noget ekstra varmt tøj og man kan forlænge
sæsonen, vi nød begge turen.
  
|
|
De 2 første timer var der bølger på en
½ meter, enkelte gang måske helt op til 80 cm, fik et
par surf på næsten 20 meter, men det var god interval
træning, dog ikke lige hvad vi havde håbet på. Efter
frokost fik jeg trænet rul i de bølger der var tilbage,
prøver at udfordre mig selv hele tiden, og der blev
flyttet grænser igen, det bliver spændene at teste
rullet i store bølger.
|
|
Brøndby ro- og kajakklub er så heldig
af have en fast tid i svømmehal hver søndag fra 17 til
19, så der kan trænes teknik hele vinteren. I dag fik
jeg trænet rul i venstre side, det lykkes ikke hver
gang, men så er det godt og have et sikkert højre rul,
fik også et par gode selvredninger ved at komme ind i
cockpittet og lave et halv rul, i det hele taget bliver
det hele meget nemmere nå man har et rul der virker hver
gang.

Jeg var til EPP 3 prøve i torsdags,
det var så heldigt at DKF havde lånt
BRKK lokale til
prøven, så jeg var på hjemmebane. Vi var på vandet i 3
timer hvor vi blev testet i alt op til og med EPP 3,
med fokus på roteknik, sikkerhed og grundlægende
navigation. Der var nogle ting der kan blive bedre, men
klart bestået. Efter en måneds tekniktræning bliver det
rart at komme ud og få nogle kilometer i armene. Men
rullet i venstre side skal finpudses i løbet af
vinteren, men det bliver nok mest i svømmehallen at
træningen kommer til at forgå.
|
|
Var inde hos Spejder Sport Kbh. med min
utætte Trangia gasbrænder, den er 1½ år gammel og
kvitteringen er blevet væk, ingen problem vi satser på
god service, så den bytter vi selvfølgelig var svaret,
se det er god service.
|
|
|